Mindeplader i Gilleleje
Flere steder i Gilleleje findes mindeplader der markerer stedets betydning i forbindelse med de hektiske dage i oktober 1943, hvor mange jøder kom til byen, blev skjult og hjulpet over sundet til Sverige.
Der er fortællinger om rejsen fra København, om hvordan borgere hjalp de flygtede med skjul for Gestapo.
Mindepladerne de 7 forskellige steder i Gilleleje er lavet af Billedkunstner Gerda Thune Andersen.
Audio-fortællingerne er dramatiseret ud fra kildemateriale fra bogen: "Haabet" udgivet i 2013 som en del af markeringen af 70-året for begivenhederne i Gilleleje, oktober 1943.
Audio-fortællingerne er produceret af Erling Bevensee